Erfaring med sundhedsindsatser

Erfaringer med at integrere sundhed i undervisningen og fastlægge sundhedspolitikker på skolerne har allerede skabt positive adfærdsmæssige forandringer.

Eleverne møder mere motiverede og undervisningsparate og oplever dermed et større udbytte af undervisningen.
 
Det mindsker fravær. Styrker den enkeltes selvværd og bevidsthed om sundhed på flere planer og styrker samtidig sammenholdet blandt eleverne på skolen.
 
Ifølge undersøgelse udført af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, arbejder 31% af erhvervsskolerne med at skabe individuelle og sociale indsatser som motion, kost og sundhed i forbindelse med fokus på frafald.
 
Samtidigt viser skolers erfaringer med sundhedsfremme, at det kan være vanskeligt at nå hele gruppen af erhvervsskoleelever ved mere traditionelle undervisningsformer og rammer. Og det kan være vanskeligt at motivere undervisere til at integrere indsatser og initiativer i undervisningen.

Rapport om erhvervsskolernes arbejde med handlingsplanerne

Med den nye EUD-reform skal erhvervsskolerne skabe attraktive erhvervsrettede ungdomsuddannelsesmiljøer. Denne trin-for-trin-guide giver inspiration til skolernes arbejde.

Find guiden her:
https://www.eva.dk/projekter/2015/vaerktojskasse-til-udvikling-af-erhvervsrettet-ungdomsuddannelsesmiljo/inspirationskatalog/et-erhvervsrettet-ungdomsuddannelsesmiljo-en-trin-for-trin-guide

AF PRIMÆRE ÅRSAGER TIL SKOLERNES UDFORDRINGER NÆVNES

At elevgruppen som udgangspunkt er uhomogen og med stor spredning i alder og interesse.

At elevgruppen tæller udsatte unge, som dels har alvorlige faglige vanskeligheder, dels lever meget usundt og som ikke har hverken viden om sundhed eller lyst til at ændre adfærd og dels unge, som har dårlige erfaringer med sig fra grundskolen og/eller frafald fra anden uddannelse. De er på forhånd umotiverede, mistrives og kan have svært ved at se pointen med sundhedsfremme.
 

Sidst men ikke mindst, at det kan være vanskeligt at fastholde de gode initiativer og videreføre god praksis, enten begrundet i økonomiske manglende muligheder og rammer og/eller i mental træthed, fordi det kan være krævende at forandre praksis.

At skolernes fysiske rammer og manglende fælles fodslag besværliggør det at integrere sundhed og fysisk bevægelse i undervisningen og skabe de nødvendige sunde rammer for alle.

I filmen vises eksempler på, hvordan skolen arbejder med at implementere idræt, trivsel og bevægelse i skoledagen.

Inspirations- og debatfilm skole kompetenceudvikling


Filmen kan anvendes i forbindelse med undervisernes kompetenceudvikling og den pædagogiske udvikling til sundhedsfremme.

I 2009 gik erhvervsskolen Mercantec i Viborg ind i projekt Sundhedsfremme på Erhvervsskolerne.

De besluttede, at alle grundskoleelever skal have idræt på skemaet i 2015. Første skridt var at overbevise lærerne om, at det var en god ide
at deltage i projektet, som de nu kalder, Strong Living.

Varighed: 5.18 minutter

DEBATOPLÆG TIL FILMEN STRONG LIVING

Med udgangspunkt i filmen om Mercantec diskuteres først følgende udsagn i mindre grupper:

Eleverne gider ikke bevæge sig fysisk og gider ikke idræt

Lærerne ved ikke, hvordan de skal undervise i idræt


Der er ikke tid og ikke plads til at inddrage bevægelse i undervisningen
 

 

Dan nye mindre grupper.
Samtal om og diskutér punkterne herunder:


1. Hvilke elementer indgår i projektet Strong Living?
Hvordan arbejdede Mercantec med at implementere sundhedsfremme fra start?

2. Kunne projektet, eller dele af projektet blive virkelighed på jeres skole? Giv evt. eksempler på hvordan, og forhold jer samtidig til skolens rammer.

3. Diskutér fordele og ulemper ved motion og bevægelse i undervisningen.

4. Diskutér, hvad den enkelte lærer kan gøre, og hvad skolen kan gøre.

Lav en konklusion på jeres diskussion og fremlæg denne for resten af kollegiet.

Det anbefales, at ledelsen herefter samler konklusionerne til det fortsatte udviklingsarbejde.